Hvor kommer vores intelligens fra?

Brainstorm

Player FM - Internet Radio Done Right

99 subscribers

Lagt till seven år sedan

Innehåll tillhandahållet av Audioboom. Allt poddinnehåll inklusive avsnitt, grafik och podcastbeskrivningar laddas upp och tillhandahålls direkt av Audioboom eller deras podcastplattformspartner. Om du tror att någon använder ditt upphovsrättsskyddade verk utan din tillåtelse kan du följa processen som beskrivs här https://sv.player.fm/legal.

TED Talks Daily

1
Are we cooked? How social media shapes your language | Adam Aleksic 15:16

för 15 weeks sedan15:16

Spela Senare

Listor

Gilla

Gillad

15:16

Gen Z slang is rife with new words like "unalive," "skibidi" and "rizz." Where do these words come from — and how do they get popular so fast? Linguist Adam Aleksic explores how the forces of social media algorithms are reshaping the way people talk and view their very own identities. For a chance to give your own TED Talk, fill out the Idea Search Application: ted.com/ideasearch . Interested in learning more about upcoming TED events? Follow these links: TEDNext: ted.com/futureyou TEDSports: ted.com/sports TEDAI Vienna: ted.com/ai-vienna TEDAI San Francisco: ted.com/ai-sf Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.…

för ungefär ett år sedan 29:46

MP3•Episod hem

I denne anden og sidste episode i miniserien om intelligens går Nana og Anne Sophie på jagt efter svaret på et af videnskabens helt store spørgsmål:
Skyldes vores intelligensniveau vores gener eller det miljø, vi vokser op i?
Jagten på svaret fører værterne helt tilbage til barndommen, hvor de ser på, hvilke faktorer der påvirker et barns intelligensniveau, når det bliver voksent.
Nana og AS optrevler også en årelang videnskabelig strid om, hvorvidt det er vores arv eller vores miljø, der bestemmer vores intelligensniveau. Det er ikke en helt nem opgave at løse, men værterne finder frem til forskernes bedste bud ud fra den nyeste intelligensforskning. Det kan du høre meget mere om i episoden.
Lyt til den første episode i miniserien om intelligens her.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.
Medvirkende:

Lars Larsen, professor MSO ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet
Trine Flensborg-Madsen, professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet

Redaktion:

Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin Færge D'Souza

Studier:

Trines studie om, at børns udvikling af sprog og motorik hænger sammen med deres IQ senere i livet: Her, her og her
Studie om døve børn med døve eller hørende forældre
Norsk studie om, at den ældste søskende får den højeste IQ
Studie om, hvor stor en rolle arv spiller i intelligens
Videnskabelig kommentar om, at de fleste lande ikke er WEIRD
Studie om, hvordan gener og miljø påvirker hinanden og samtidig vores IQ

232 episoder

#Neurovidenskab #Naturvidenskab #Audioboom #Videnskab #Biologi #Samfundsvidenskab

Hvor kommer vores intelligens fra?

Brainstorm

99 subscribers

published för ungefär ett år sedan

Dela

MP3•Episod hem

Lars Larsen, professor MSO ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet
Trine Flensborg-Madsen, professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet

Redaktion:

Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin Færge D'Souza

Studier:

Trines studie om, at børns udvikling af sprog og motorik hænger sammen med deres IQ senere i livet: Her, her og her
Studie om døve børn med døve eller hørende forældre
Norsk studie om, at den ældste søskende får den højeste IQ
Studie om, hvor stor en rolle arv spiller i intelligens
Videnskabelig kommentar om, at de fleste lande ikke er WEIRD
Studie om, hvordan gener og miljø påvirker hinanden og samtidig vores IQ

232 episoder

#Neurovidenskab #Naturvidenskab #Audioboom #Videnskab #Biologi #Samfundsvidenskab

Alle episoder

Brainstorm

1
Søvnrædsel: Hvad sker der i hjernen, når børn vågner om natten og skriger som besat? 23:20

för 6 dagar sedan23:20

23:20

En stille sommeraften på sofaen bliver Matilde afbrudt af et gennemtrængende skrig i babyalarmen. Hun skynder sig op til sin 1,5-årige søn og bliver mødt af et syn, der minder om en scene fra en gyserfilm: han sidder op i sengen og skriger med øjnene på vid gab. Hendes søn har night terror. Eller på dansk: Søvnrædsel. Et uhyggeligt fænomen, hvor børn vågner - pludseligt - og skriger eller græder voldsomt. De kaster sig rundt i sengen og har åbne øjne, men er ikke til at få kontakt med. »Det var som om, han var besat af en dæmon,« siger Matilde. Men hvad i alverden sker der i hjernen på Matildes søn, når han vågner og skriger som en besat? Hvorfor sker det typisk kun for børn? Og hvad kan man gøre ved det? Det undersøger vi sammen med søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum, som tager os med på en rejse ind i den sovende hjerne. Medvirkende: Birgitte Rahbek Kornum, professor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet, hvor hun forsker i søvnens biologi og søvnsygdomme. Matilde Hørmand-Pallesen, journalist og mor Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'Souza Hør mere om søvn i disse Brainstorm-episoder: Lucid dreaming: Kan man lære at styre sine drømme? (episoden om bevidste drømme, som Nana nævner) Berømt søvnteknik brugt af Edison og Dalí kan berige din kreativitet Birgitte Rahbek Kornums nye bog: Søvn er en superkraft - Hjælp dit skolebarn til at sove godt Studier om søvnrædsel: Overbliksstudie fra 2020, der bl.a. ser på, hvor udbredt natterædsel er Overbliksstudie fra 2022, der ser på flere nonrem-parasomnier Studie, hvor forskerne scannede hjernen hos en person med bevidste drømme Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.…

Brainstorm

1
AI-psykologer: Er det farligt at dele dine inderste følelser med ChatGPT? 27:39

för 13 dagar sedan27:39

27:39

Denne episode er en fortsættelse af sidste uges episode. Hvis du ikke har hørt den, så gør lige det, før du lytter til den her. Denne gang graver vi endnu dybere ned i fænomenet AI-psykologer og undersøger, om det er farligt at bruge AI-chatbotter som ChatGPT som en slags digital psykolog. Det er nemlig blevet populært at vende personlige problemer med en chatbot. Inde på det populære site Character.AI , hvor du finder et væld af forskellige chatbots, er der for eksempel op mod 500 chatbotter med ‘therapy’, ‘therapist’, ‘psychiatrist’ eller ‘psychologist’ i navnet. Men der har været flere sager om episoder, hvor chatbotter har givet unge eller psykisk sårbare personer skadelige og uhensigtsmæssige råd. Så, er det en god ide at vende dine problemer med en AI-chatbot? Hvad er der for risici ved at bruge AI som et psykologisk værktøj? Og kan AI-psykologer erstatte rigtige psykologer?’ Det undersøger vi ved at tale med en forsker i psykologi og med 23-årige Laura, som selv bruger ChatGPT som psykolog. – Denne episode indeholder omtale af selvmord og selvskade. Hvis det er noget, du har inde på livet, så anbefaler vi, at du springer denne episode over. Hvis du har brug for nogen at tale med, kan du ringe til Livslinien alle årets dage eller bruge deres chatrådgivning. Deres telefonnummer er: 70 201 201 Livsliniens har telefontid mandag - søndag 11:00 - 05:00 Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe til 112. – Medvirkende: Malene Flensborg Damholdt Lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Forsker i psykologiske reaktioner på kunstig intelligens og sociale robotter Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'Souza Tak til Sara Oline for at låne sin stemme ud til denne episode. *Laura fremstår kun med sit fornavn i episoden, men hendes fulde identitet er kendt af redaktionen. Studier, vi nævner i afsnittet: Studie, hvor patienter oplever ChatGPT som mere empatisk end læger Studie, hvor Therabot blev testet på folk med angst, depression og spiseforstyrrelse Tysk studie om chatbotter og empati Studie om ensomme teenagere, der taler med chatbotten Replika Malene Flensborg Damholdts forskningsprojekt om chatbotten MARC Andre studier, der peger på, at AI-psykologer kan øge mental trivsel ( her og her ) Videnskab.dk -artikler der har inspireret os: Videnskab.dk-artikel: Med kunstig intelligens fødes en ny form for kapitalisme – og den lever af din intimitet Chatbotvenner: Ensomt selskab eller digital livline? Min ven er en robot: Hvad kan kunstig intelligens betyde for vores mentale velvære? AI sniger sig ind i vores hverdag – hvad gør det ved os som mennesker? Året, der gik, med kunstig intelligens Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.…

Brainstorm

1
AI-psykologer: Hvorfor vi vender os mod kunstig intelligens for mental støtte? 26:35

för 20 dagar sedan26:35

26:35

Brainstorm er tilbage, og vi tager hul på sjette sæson ved at undersøge fænomenet AI-psykologer. Det er første afsnit i serien om AI-psykologer. Det er nemlig blevet populært at bruge AI-chatbotter som ChatGPT som en slags digital psykolog, man betror sine dybeste problemer til. Internettet flyder over med AI-psykologer. Inde på sitet det populære site Character.AI , hvor du kan chatte med alle mulige forskellige chatbots, er der for eksempel omkring 500 chatbotter med ‘therapy’, ‘therapist’, ‘psychiatrist’ eller ‘psychologist’ i navnet. Hvis du går ind på TikTok, florerer der desuden masser af videoer, der viser, hvordan man kan gøre sin chatbot til en personlig terapeut. Men hvordan foregår sådan en psykolog-time hos ChatGBT? Hvad er det ved digital terapi, der gør den så dragende for nogle? Og er der noget i hjernen, der gør os modtagelige for digital omsorg? Det undersøger vi ved at tale med en forsker i psykologi og med 23-årige Laura, som selv bruger ChatGPT som psykolog. Medvirkende: Malene Flensborg Damholdt Lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Forsker i psykologiske reaktioner på kunstig intelligens og sociale robotter Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'Souza Tak til Ida, Magnus og Sara Oline for at låne deres stemmer ud til denne episode. *Laura fremstår kun med sit fornavn i episoden, men hendes fulde identitet er kendt af redaktionen. Studier, vi nævner i afsnittet: Studie om gymnasieelevers brug af chatbotter Malene Flensborg Damholdts forskningsprojekt om chatbotten MARC Studie om amerikanske soldaters reaktion på chatbotten Ellie Studier om tamagochi-effekten ( Her og her ) Studie, hvor patienter oplever ChatGPT som mere empatisk end læger Videnskab.dk -artikler der har inspireret os: Chatbotvenner: Ensomt selskab eller digital livline? Min ven er en robot: Hvad kan kunstig intelligens betyde for vores mentale velvære? AI sniger sig ind i vores hverdag – hvad gør det ved os som mennesker? Året, der gik, med kunstig intelligens Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.…

Brainstorm

1
Brainstorm vender tilbage! 1:16

för 7 weeks sedan1:16

1:16

Vi har en glædelig nyhed: Til august lander en splinterny sæson af Brainstorm i dit podcastfeed - fyldt med fascinerende hjernehistorier! I den nye sæson undersøger vi blandt andet, om frysepizza sløver hjernen, hvor sexfantasier kommer fra og hvordan nogle mennesker har helt særlige superhjerner. Har du spørgsmål om hjernen? Er der noget ved vores psyke, som du undrer dig over? Så skriv til os på: neh@videnskab.dk (Nana’s mail) ast@videnskab.dk (Anne Sophies mail) Så kan det være, at vi også vil jagte svaret på dit spørgsmål. Rigtig god sommer. Vi høres ved 👋🎧 Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'Souza Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.…

Brainstorm

1
VR-briller i psykiatrien: Sådan kan vi (måske) behandle og opspore psykisk sygdom i fremtiden 34:35

för 34 weeks sedan34:35

34:35

Lige nu er forskere i fuld gang med at udvikle VR-løsninger, som de håber, kan hjælpe mennesker med psykiske lidelser som angst, depression eller skizofreni. Måske vil mennesker med angst for eksempel kunne undgå at tage medicin og i stedet gå i virtual reality-terapi. Og måske kan vi en dag bruge VR som et vindue til at kigge ind i hjernen og screene for psykisk sygdom. I denne særepisode af Brainstorm, der er optaget live på Experimentarium, ser vi nærmere på, hvordan vi i fremtiden kan bruge VR i psykiatrien - og hvor langt vi er med teknologien i dag. I episoden kan du bl.a. høre om: Hvordan virtuelle fester, køkkener og elevatorer kan hjælpe med at behandle og opspore psykiske lidelser Hvordan øjenbevægelser hænger sammen med social angst Hvorfor omkring halvdelen af mennesker med depression og bipolar lidelse og 80 procent af mennesker med skizofreni har kognitive vanskeligheder som problemer med at planlægge, koncentrere sig og bevare overblikket. Episoden er optaget foran 125 gymnasieelever i forbindelse med arrangementet Hjernedag 2024. Dette er den sidste af i alt fire special-afsnit, der er optaget i forbindelse med Hjernedag 2024, som en lille ekstraafslutning på podcastens femte sæson. Medvirkende: Kamilla Miskowiak, professor i kognitiv neuropsykiatri, Institut for Psykologi på Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri Benjamin Thorup Arnfred, psykolog og postdoc, Region Hovedstadens Psykiatri Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.…

Brainstorm

1
Hvad kan du stole mest på - hjernen eller kunstig intelligens? 32:27

för 35 weeks sedan32:27

32:27

Kunstig intelligens er oprindeligt inspireret af menneskehjernen, men hvilken af de to er mest troværdig, når du skal træffe beslutninger? Det kan du blive klogere på i denne særepisode af Brainstorm, der er optaget live på Experimentarium. Her sætter vi nemlig hjernen og kunstig intelligens op i hver sit ringhjørne til en troværdighedsdyst, hvor vi blandt andet finder ud af, hvordan de hver især lærer. Det er nemlig her, der kan opstå fejl, der gør, at vi måske ikke altid kan stole helt på kunstig intelligens… eller på hjernen. Lyt med og find ud af, hvem der vinder dysten - og også, hvad Harry Styles mon har med hjernens neurale netværk at gøre. Episoden er optaget foran 125 gymnasieelever i forbindelse med arrangementet Hjernedag 2024. Der udkommer i alt fire special-afsnit fra Hjernedag 2024 i december og januar, som en lille ekstraafslutning på podcastens femte sæson. Medvirkende: Christina Rostrup Kruuse, professor i neurorehabilitering og overlæge ved Neurocentret på Rigshospitalet Aasa Feragen, professor i medicinsk billedanalyse på DTU Compute ved Danmarks Tekniske Universitet Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.…

Brainstorm

1
Kommer soldater med optimerede hjerner til at udkæmpe fremtidens krige? 26:57

för 36 weeks sedan26:57

26:57

Teknologi til at optimere soldaters hjerner og til at forbinde hjernen med computere er ifølge Nato et af de største militære investeringsområder i dag. Og ifølge Nato vil vi i 2050 have teknologi, der kan øge soldaters opmærksomhed og koncentrationsevne - og måske også gøre dem mindre følsomme over for stress og frygt. Men skal vi hoppe jublende ind i de nye teknologiske muligheder – eller skal vi træde på bremsen? Det undersøger vi i denne særepisode af Brainstorm, hvor vi tager dig med på en rejse ud i fremtiden. For der er allerede i dag bygget hjerneteknologi ind i jægerpiloternes hjelme, så de kan zoome og skifte til nattesyn - helt uden at trykke på nogle knapper. Men hvordan ser fremtiden ud? Og hvordan kan hjerneteknologi potentielt ændre fremtidens krige? Det kan du blive klogere på i episoden, hvor du også får svar på: Om militæret vil kunne læse fjendens tanker i fremtiden Om fremtidens krige vil blive udkæmpet af cyborgs frem for mennesker Om man en dag vil kunne hacke hjernen på folk Episoden er optaget foran en sal fuld af gymnasieelever på Experimentarium i forbindelse med arrangementet Hjernedag 2024. Der udkommer i alt fire special-afsnit fra Hjernedag 2024 i december og januar, som en lille ekstraafslutning på podcastens femte sæson. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Andrew Stevenson, lektor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Morten Dige, lektor, Afdeling for Filosofi og Idehistorie, Aarhus Universitet. Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza…

Brainstorm

1
Er ‘hjerne-doping’ fremtiden inden for topsport? 23:54

för 37 weeks sedan23:54

23:54

Når du hører ordet ‘doping’, tænker du sikkert på piller som epo og anabolske steroider, der får kroppen til at præstere bedre. Men måske er det første gang, du hører om neurodoping - altså teknologi, der får hjernen til at præstere bedre. Hjerneforskere er allerede i fuldt sving med at undersøge, om neurodoping kan øge elitesportsudøveres fokus og generelt booste deres præstation, når de dyster om medaljer. I denne episode undersøger podcastværterne Anne Sophie og Nana neurodopings potentiale. Kan hjerneteknologi blive den næste store dopingmetode i sportens verden? Kan neurodoping hjælpe en toptunet cykelrytter som Jonas Vingegaard til en tredje Tour-sejr? Eller kan det gøre almindelige mennesker til topatleter? Og ikke mindst - hvad betyder neurodoping for sporten - og hvor går grænsen mellem den teknologiske udvikling og fair play? Få svar på det og meget mere i denne episode af Brainstorm, der er optaget live på Experimentarium under arrangementet Hjernedag 2024. Der udkommer i alt fire special-afsnit fra Hjernedag 2024 i december og januar, som en lille ekstraafslutning på podcastens femte sæson. Medvirkende: Andrew Stevenson, lektor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Thomas Søbirk Petersen, professor, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza…

Brainstorm

1
Brainstorm fejrer sæsonafslutning med bobler, bloopers og hjernepriser 31:17

för 43 weeks sedan31:17

31:17

Fantomsmerter, intelligens, optiske illusioner, tarmbakterier og beatboxende forskere. Brainstorm har været vidt omkring i sin femte sæson i jagten på at gøre dig klogere på din og andres hjerner. Nu er sæsonen ved vejs ende. Og det markerer værterne med et awardshow, hvor de serverer en kavalkade af højdepunkter og fraklip - og uddeler priser, naturligvis, til nogle af de forskere, der har gjort et særligt indtryk i den forgangne sæson. Hvem løber mon med prisen for ‘Årets Forskningsord’? Hvem vinder mon i kategorien ‘Største X-faktor-talent’? Og hvem går Brainstorms Ærespris til? Lyt med i podcasten, og kom med på en rejse gennem femte sæson af Brainstorm, hvor du får et gensyn med sæsonens highlights og nogle af de bedste bloopers. I det sidste afsnit i sæson 5 får du også svar på: Hvilket kæledyr Brainstorms husforsker – Albert Gjedde – mon har. Hvad en pooper scooper er. Hvad nummerplader har med hjerneforskning (og forældreskab) at gøre. Tak, fordi I lytter med. Tak til forskerne for at styre os sikkert igennem hjernelandskabet. Og tak til Lundbeckfonden for at gøre det muligt. Følg Brainstorm på Instagram . Links: Din hjerne snyder dig hver dag – og det er faktisk en god ting Kan ‘fingergymnastik’ gøre din hjerne skarpere? Hvorfor giver musik mig lyst til at danse? Svaret findes i hjernen Sidder anoreksi i tarmen? Eksperimenter på dyr og gravide kvinder gjorde 1800-talsforskere klogere på smerte Episoden med Anne Sophies stamcelle-sang finder du her Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza…

Brainstorm

1
Sådan snyder kaffe din hjerne til at tro, at du slet ikke er træt 29:33

för 44 weeks sedan29:33

29:33

Vækkeuret ringer, det er mørkt og efterårsagtigt, og du er træt. Men heldigvis venter dig en god kop kaffe, der kan kvikke dig op. For mange mennesker er kaffe en fast del af morgenritualet - og for så vidt også eftermiddags- og aftenritualet - fordi det får os til at føle os mere friske. Men hvorfor gør kaffe dig mere frisk? Og er kaffe i det hele taget sundt? Det kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dk ’s hjernepodcast, hvor værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen undersøger kaffes effekt på hjernen. Nana føler sig nemlig lidt efterårs’smattet’ og drikker ekstrameget kaffe for tiden, så hun vil gerne vide, hvordan den sorte drik påvirker hjernen til at blive mere vågen. I episoden får du også svar på, om det er smart at drikke kaffe inden sengetid, på hvordan kaffe påvirker dine kognitive evner, og på hvordan effekten af koffein hænger sammen med dine gener. Denne episode er en versionering af Videnskab.dk ’-videoen ‘Er kaffe sundt eller usundt?’, som du kan se her . Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram . Medvirkende: Kjeld Hermansen, lektor emeritus, Institut for Klinisk Medicin - Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitet Birgitte Rahbek Kornum, professor, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza Links: Søvnforskning med mus Studie om kaffes kobling til kognitive evner Studie, der undersøger koblingen mellem kaffe og dødelighed…

Brainstorm

1
Brainstorm holder efterårsferie 2:30

för 46 weeks sedan2:30

2:30

Brainstorm holder efterårsferie i den her uge og i næste uge. Vi er tilbage i dit podcastfeed igen i uge 43 - nærmere bestemt den 24. oktober. I mellemtiden kan du jo altid gå på jagt i vores arkiv. Hvis du ikke har fået hørt vores sommerserie om smerte, så har du hele fire afsnit dér, som du kan lytte til - det passer på en eller anden måde meget godt til gråvejret. I serien kan du bl.a. høre om, hvad de gamle grækere troede, der skete, når noget gør ondt, og hvordan man for 150 år siden i USA delte morfin ud til højre og venstre og gav det til alt fra stressede husmødre til hostende børn. Og apropos gråvejr, så kan også lytte til vores episode om vinterdepression, hvor I kan få konkrete råd til, hvordan I kan hjælpe jeres hjerne gennem den mørke tid. I kan også hoppe over til vores gode venner, Emma og NC. de laver Videnskab.dk-podcasten Plantejagten - og sammen med dem kan I bl.a. tage på fossiljagt eller blive klogere på klokkeensianen og de bedrageriske larver, som lever i den. Du finder sommerserien om smertens historie her: AV! Hvilke forestillinger havde de gamle grækere om smerte? Eksperimenter på dyr og gravide kvinder gjorde 1800-talsforskere klogere på smerte Morfinen flød frit og skabte morfinjunkier i 1800-tallets USA Fantomsmerter og kroniske smerter blev opfattet som ‘kvindagtige’ i begyndelsen af 1900-tallet ... og så er der også lige dette 'bonustrack': Smerteforsker: Sådan lærer man at leve med kroniske smerter Episoden om vinterdepression er her: »Kom ud i lyset!« og andre råd mod vinterdepression: Sådan hjælper du din hjerne gennem den mørke tid Og du kan tage med på plantejagt her: En portal til fortiden findes i gamle plantefossiler Klokkeensian er vært for et smukt, men bedragerisk insekt Ha’ det godt derude - god efterårsferie til de af jer, der har fri. God arbejdslyst til jer andre. Og tak fordi I lytter med. Brainstorm er støtte af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram . Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza…

Brainstorm

1
Hvorfor har jeg så svært ved at lægge min mobil væk? 35:45

för 47 weeks sedan35:45

35:45

Du har sikkert prøvet det. Du ligger med din telefon i hånden, og det er som om, at du er klæbet fast til sofaen. Du scroller igennem en masse sjove, korte videoer på Facebook, Instagram eller TikTok. Du ved egentlig godt, at du burde komme op fra sofaen og lægge telefonen væk. Men det bliver en hård kamp, og det er ikke altid, du vinder den. Men hvorfor? Hvorfor stjæler telefonen så meget af vores tid? Og hvorfor er det så forbandet svært at lægge den fra sig igen? Det undersøger vi i denne episode af Brainstorm, hvor vi dykker ned i, hvad der egentlig sker i hjernen, når vi scroller - og hvilke mekanismer, der får os til at blive ved og ved og ved og ved med at scrolle. Vi dykker også ned i to berømte eksperimenter fra 1950’erne, som har været afgørende for vores forståelse af de mekanismer, der holder os låst fast til mobilen. Og så får du også nogle konkrete råd til, hvordan du kan stoppe scrolleriet og komme op ad sofaen. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram . Medvirkende: Aida Bikic, psykolog og lektor ved klinisk institut på Syddansk Universitet Ulrik Lyngs, Research Associate ved Department of Computer Science på Oxford University Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza Links: Her kan du se en video om det berømte Skinners Boks-eksperiment Rottestudiet om dopamin kan du læse om her - og se en video om her Ulrik Lyngs forskningsgruppes hjemmeside med digitale værktøjer til at hjælpe dig til at styre dit skærmforbrug finder du her Megafonmåling om voksne danskere skærmvaner Artikel fra The Guardian om sociale medier og metoder fra gamblingverdenen Artikel fra The Economist om sociale medier og adfærdspsykologi Skolebørnsundersøgelsen 2022 Bogen 'Vanedyr' af Nicklas Brendborg kan du læse om her…

Brainstorm

1
Hyperphantasia: Når hjernens indre billeder står knivskarpt som 4K 32:08

för 47 weeks sedan32:08

32:08

Forestil dig et æble. Hvordan ser du det for dig? Står det knivskarpt og livagtigt for dit indre øje, eller er det slørret, simplificeret og tegneserieagtigt? Forestil dig nu, at det rådner eller skifter farve. Kan du manipulere med æblets udseende, dreje det rundt og zoome ind på det, eller er din forestillingsevne mere begrænset? I de seneste år har videnskaben for alvor fået øjnene op for, hvor stor forskel der er på folks visuelle forestillingsevner. Interessen er især vokset for den kognitive ekstrem, der hedder hyperphantasia. Det er en sjælden evne til at danne så stærke og virkelighedstro forestillingsbilleder, som hvis der udspillede sig en film for dit indre blik. På den anden side af spektret findes folk, der har aphantasia. Et endnu sjældnere fænomen, hvor man slet ikke kan visualisere ting. Den indre skærm er helt sort. Denne tilstand har også nydt stor videnskabelig popularitet i de seneste år. Derfor sætter værterne Anne Sophie og Nana sig for at undersøge, hvorfor der er så kæmpestor forskel på, hvordan vi forestiller os ting visuelt. Undervejs finder de ud af, at både en meget veludviklet og en meget underudviklet forestillingsevne kan have store konsekvenser for folks liv og dagligdag. Endelig tager værtsduoen også en videnskabelig test, der vurderer, hvor god ens evne til at forestille sig ting er - og om man har hyperphantasia. Hvis du selv har lyst til at teste din forestillingsevne, ligger testen frit tilgængeligt her . Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram . Medvirkende: Erling Nørkær, ph.d.-studerende, Institut for Psykologi, Københavns Universitet Thomas Alrik Sørensen, lektor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Redaktion : Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza Links: Videnskabelig gennemgang af neurologien bag visuel forestillingsevne Studie om forbindelsen mellem hyperphantasia og skizofreni Studie om forbindelsen mellem hyperphantasia og PTSD…

Brainstorm

1
Gjeddes top 3: Nyt om Alzheimers, et skænderi om tro og et gammelt mysterium om psyken 28:41

för 49 weeks sedan28:41

28:41

Stig ombord på hjerneflyet! I denne uge tager vi jer nemlig med på en overflyvning over hjerneforsknings-landskabet anno 2024. Bag roret sidder Brainstorms husforsker - professor emeritus og hjernefyrtårn Albert Gjedde - og han har udpeget de tre mest interessante nedslagspunkter lige nu. Stop nummer 1 er en blindgyde. Til trods for årtiers ihærdige forsøg er det nemlig stadig ikke lykkedes forskerne at finde den underliggende forklaring på, hvorfor psykiske lidelser opstår i hjernen. Men hvordan kommer vi så ud af blindgyden? Derefter lander vi midt i en sprængfarlig debat om tro og videnskab - og undersøger, om det virkelig kan gøre os sundere at tro på noget? Til sidst skal vi forbi et nyt videnskabeligt studie, som - måske - skaber håb for fremtidens Alzheimers-behandling. Med på flyet er også Brainstorms værter, Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen. Vi ønsker jer en behagelig flyvetur! Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram . Medvirkende: Albert Gjedde, professor emeritus i neurobiologi og farmakologi ved Københavns Universitet Redaktion : Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza Links: Musestudie om potentiel dopaminbehandling mod Alzheimers Review om religion, spiritualitet og mentalt velvære Studie om hjernens anatomi hos personer med skizofreni, der også henviser til anden litteratur herom…

Brainstorm

1
Tivertifald! Er børn virkelig lige så ‘onde’ som Bamse? 31:15

för 50 weeks sedan31:15

31:15

Vi kender alle Bamse fra fjernsynet. Den store, gule, barnlige bjørn, som bor i et lille, skævt legehus af træ i en skov. Han er egoistisk, i sine følelsers vold og så er han ikke altid så god til at tage hensyn til andre - særligt ikke hans bedste ven, Kylling. Bamse skal forestille at være ligesom et almindeligt børnehavebarn. Men er børn virkelig lige så onde som Bamse? Og hvad foregår der egentlig inde i hovedet på dem? Det undersøger podcast-værterne Nana Elving Hansen og vikar-vært Benjamin D’Souza i denne episode af Brainstorm. For at blive klogere på børns udvikling har de snakket med to forskere, Dora Kampis og Toril Sveistrup Jensen, der hver dag arbejder med at finde ud af, hvad børn mon tænker. Forskerne fortæller, hvordan små børn forstår verden omkring dem - og så giver de også et par gode råd til, hvad du kan gøre, hvis dit barn opfører sig lige så tarveligt som Bamse. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram . Medvirkende: Dora Kampis, adjunkt og ledende forsker ved Center for Småbørns Kognition på Københavns Universitet Toril Svejstrup Jensen, adjunkt på VIA University College Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links: Dora Kampis’ studie om super sociale småbørn Toril Sveistrup Jensens Videnskab.dk-artikel om hendes forskning i små børns hukommelse Review, der viser, at børn under 4 år systematisk klarer sig dårligere i falsk antagelses-tests Eyetracker-studie med 15 måneder gamle børn, der peger på, at også yngre børn kan klare testen med falske antagelser Gennemgang af Theory of Mind-begrebet. Hvordan feltet har udviklet sig, og hvilke indsigter der er opnået…

Välkommen till Player FM

Player FM scannar webben för högkvalitativa podcasts för dig att njuta av nu direkt. Den är den bästa podcast-appen och den fungerar med Android, Iphone och webben. Bli medlem för att synka prenumerationer mellan enheter.