8. december - 'Jeg bliver kun her i livet på grund af min 19-årige datter ...'
Manage episode 388236489 series 3529785
Velkommen til den ottende episode af min mandejulekalender, som handler om mænd, men som har deltagelse af både mænd og kvinder - og som kvinder med stort udbytte også kan lytte til.
I løbet af de 24 dage i december vil du møde mere end 100 kendte og ukendte danske mænd og kvinder.
*
To af mine interviews i dagens episode handler om, når tingene bliver sorte - og man har svært ved at finde en udvej.
Jeg taler med Jacob, som tænker på selvmord hver eneste uge og har forsøgt selvmord flere gange. Og det er kun hans 19-årige datter, som holder ham fra at gøre det.
*
Du kan også høre et længere interview med skuespilleren, tv-værten og forfatteren Pelle Hvenegaard, som fortæller om, hvad det kom til at betyde for ham, at han i 1987 spillede hovedrollen i den Oscar-belønnede film 'Pelle Erobreren'
'Jeg har altid haft en mørk og depressiv side, og lysten til atafslutte livet lå som en evig undertone i min tilværelse. Min medvirken i 'Pelle Erobreren' afsporede fundamentalt min naturlige udvikling.'
'I dag vil jeg bare henvise til statistikkerne over barnestjerner og sige, at det faktisk er mærkeligt, at Arbejdstilsynet ikke grundlæggende for længst har forbudt det. Hvis halvdelen eller hver tredje stilladsarbejder faldt ned og blev enten svært skadet eller alkoholmisbruger eller stofmisbruger eller tog sit eget liv, så ville man sgu nok lige kigge på, om det var i orden, at der var stilladsarbejdere, ikke? Sådan er statistikken for barnestjerner, og det er jo ret vildt ...'
*
Jeg ringer også til dagens fødselar og siger tillykke - i dag er det den kendte revysnedker Leif Maibom, som fejrer de 72 år.
*
Denne julekalender er gratis og frit tilgængelig for alle, da jeg har valgt at producere den uden sponsorer eller gemt bag nogle betalingsmure.
Jeg producerer og udgiver den som et ulønnet journalistisk kærlighedsprojekt drevet af en trang til at fortælle historier og en filosofi om, at vi er her i livet for at dele hinandens historier og erfaringer.
Måtte du have lyst til at støtte mig , så jeg kan fortsætte mit arbejde mit arbejde - for eksempel med en kop kaffe eller tre, en pizza eller en biograftur - så er dette muligt at gøre på BuyMeACoffee på dette dette link:
BuyMeACoffee.com/booestlund
Jeg er dybt taknemmelig for hvert eneste bidrag.
*
Læs mere om mig på:
www.words-on-wheels.com
Mange af de interviews, du kan høre i denne kalender, er fra min store trilogi 'Modne Mænd', og alle tre værker kan - sammen med 'Modne Kvinder' og flere andre af mine titler - bestilles i denne webshop til populære priser:
www.heatherhill.dk
*
Husk endelig at følge denne kalender, så du automatisk modtager hver ny episode om morgenen hver dag frem til jul. Og giv den også gerne en anmeldelse eller nogle stjerner, der hvor du hører den, hvis du kan lide den.
Del også meget gerne kalenderen i hele dit netværk af mænd og kvinder.
*
Og har du SELV lyst til at blive en del af denne kalender, så ring til kalenderens telefonsvarer på 21.22.23.64, hvor du kan komme med DIN kommentar til de ting, du hører i denne podcast samt lægge DIN egen historie.
**
Medvirkende i denne episode:
Bo Østlund, Pelle Hvenegaard, Leif Maibom, Birgitte Flensburg og Jacob.
Musik:
'Christmas Memories' (Instrumental Version) /Loving Caliber, 'A Magical Holiday' (Instrumental Version)/Gamma Skies, 'Christmas Memories'/Loving Caliber, Jingle Bells (Instrumental Version)/Jordin Sparks
(Epedemic Sound Commercial Subscription Music License)
26 episoder