#28: Minister om uddannelsessnobber: Man får ondt af dem
Manage episode 386532374 series 3310812
Skal man bare vælge gymnasiet?
Amanda Irina Larsen fortryder, at hun valgte gym – nu skal hun være låsesmed. Amanda gør op med uddannelsessnobberi, og undervisningsminister Mattias Tesfaye støtter op.
I skolen fortalte Amanda alle sine drengevenner, at de skulle tage at blive låsesmed – ligesom hendes far. Selvom hun syntes, det virkede som det fedeste job, faldt det hende ikke ind, at hun selv kunne tage uddannelsen. I stedet valgte hun gymnasiet. Det var en hård tid for Amanda, der ikke følte sig tilpas. Hun udviklede en spiseforstyrrelse.
Først da hun stoppede på gym, fulgte hun sin mavefornemmelse. Begyndte på kontoruddannelsen. Indtil det en dag gik op for hende, at hun skulle være låsesmed. Amanda har efterfølgende oplevet at blive set ned på. ”Skal du så bare være låsesmed resten af dit liv?”, er hun blevet spurgt om.
Minister Matias Tesfaye er faglært. Han har også på egen krop oplevet uddannelsessnobberi.
Vi har set en ret markant tilbagegang i optag på erhvervsuddannelser de sidste mange år. Det vurderes, at vi kommer til at mangle 100.000 faglærte i 2030. Mange flere unge søger universiteterne, antallet af folk med en kandidat er fordoblet, mens erhvervsuddannelserne så taber mere og mere terræn. En tendens vi skal til livs, hvis vores samfund ikke skal blive fattigere, siger undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Gæster: Amanda Irina Larsen og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Værter: Sofie Carlø og Thor Ekberg Bonde, HK Hovedstaden.
Jingler: Audio Jungle
Følg Hej arbejdsliv på Instagram
37 episoder