Laura Juul Hansen & Christoffer Bak - Søvn, Startup & Succes
Manage episode 442527330 series 3602792
I dette afsnit mødes tre iværksættere. Jonathan Løw (vært), Laura Juul Hansen og Christoffer Bak. Og derfor går der i høj grad startup, vækst- og iværksættersnak i den. Så er du advaret!
Det er mødet imellem tre generationer af iværksættere. Laura i 20’erne, Christoffer i 30’erne, Jonathan i 40’erne, men alle med en kæmpe kærlighed til at skabe projekter og virksomheder.
Laura Juul Hansen har bygget en fantastisk NGO, Sport Creates Memories, hvor hun udbreder kærligheden til fodbold i Afrika. Derudover er hun professionel fodboldspiller og nåh ja så også lige i gang med at starte et firma. Og ja – hun er kun midt tyverne, super ambitiøs og sover i øvrigt kun 5-6 timer hver nat. Det får hun til at fungere.
Christoffer Bak har derimod brug for sine 8 timer hver nat og lægger meget vægt på det. Han er medstifter af den succesfulde tøjvirksomhed Shaping New Tomorrow, der fokuserer på at lave pænt og behageligt tøj, som du måske først så i Løvens Hule og som siden har ekspanderet til udlandet, hvor de i dag har butikker i både Tyskland og Sverige
Jonathan Løw er vært på podcasten og ligeledes iværksætter. Han sover et sted midt imellem de to (ikke fysisk men timemæssigt 😊) og er trods BLOT (Jonathan har skrevet denne tekst) 45 år alderspræsidenten. Det er nok også derfor, og belært af hård erfaring, at han ikke helt forstår Laura og Christoffer, når de taler om arbejdsuger på langt over 50 timer, men han ser ikke ned på det. Han har blot valgt det fra.
Trods de tres forskelligheder i forhold til alder, søvn, virksomhedstyper osv., så ELSKER de alle iværksætteri. Og sådan er det nu engang med os mennesker. Der er mere, der samler os, end der adskiller os, hvis vi blot lytter højere til hinanden og møder verden med nysgerrighed.
Fremtiden tilhører de nysgerrige, og dette afsnit er dedikeret til den nysgerrige samtale imellem tre succesfulde iværksættere, hvor de deler deres erfaringer, anekdoter fra iværksætterlivet og så opfordrer alle, der lytter med, til at forfølge deres drømme. Hvorfor vente på fremtiden, når man kan skabe den?
Laura Juul Hansen
Laura Juul Hansen er professionel fodboldspiller og stifter af Sport Creates Memories - en NGO, der skal hjælpe med at udbrede glæden ved fodbold i Afrika.
Christoffer Bak
Christoffer Bak er medstifter af Shaping New Tomorrow - en hurtigt voksende virksomhed med fokus på at være et innovativt alternativ til det konventionelle herretøj.
Credits
Producer: Peter Nørgaard Mathiasen
Husk at klikke på FØLG/FOLLOW, så du ikke misser nye episoder af EXTRAORDINARY podcasten.
16 episoder